Opret en virksomhedsprofil på et eller flere sociale medier

Du finder sjældent en forbruger, der ikke er på de sociale medier. Derfor er disse også ekstremt vigtige værktøjer når det handler om at skabe synlighed omkring din virksomhed. Din markedsføring er kun effektiv, når du er synlig der hvor dine kunder begår sig. Sociale medier såsom Facebook, Twitter, Google+, Linkedin og Youtube giver dine kunder mulighed for, at danne et bedre indtryk af din forretning. Dette hjælper med at opbygge loyalitet, og skabe opmærksomhed omkring din virksomhed.

Husk at være selektiv og realistisk….

For det første, er det vigtigt den røde tråd følger din virksomhed gennem de forskellige platforme, men det er i ligeså høj grad væsentlig at du får mest muligt ud af din tid der. Derfor skal du også være realistisk med, hvor du får tjekket (Og svaret), samt hvor mange opslag du har tid til at administrere. Undlader du at være aktiv og tilstede overfor dine følgere, mister du deres interesse. Derfor er det vigtigt at have forberedt en ordentlig marketing strategi, før du går igang,

Din online identitet definerer ikke bare dine resultater, men også det brand dine kunder søger efter. Derfor er din profil også det stærkeste fundament i din markedsføring.

Opret en Google My business profil

Google My business er en oplagt mulighed for, at poppe frem på side 1, når folk i lokalområdet søger efter din service. Det er nogenlunde nemt at gå til, og skaber en god grobund for din google-strategi. Ydermere er denne service gratis, og kræver ikke meget vedligeholdelse. Google sikrer endda du kommer på Maps, og bliver listet der. Husk derfor at telefonnummer, hjemmeside, åbningstider, forretningsområde, billeder m.v. er registreret ordentligt.

Det er gratis og effektiv reklame for din virksomhed og et must for lokale virksomheder.

Bliv registreret i relevante virksomhedsregistre på nettet

Det er som udgangspunkt gratis for virksomheder, at blive registreret i diverse registre på nettet. Udover at gøre dig mere søgbar for dine kunder, er dette også med til at forbedre din virksomheds søgemaskineoptimering, da links fra større registre har høj page ranking og dermed positiv indflydelse på din samlede rangering i Google. Husk derfor at holde disse registre opdaterede med web-adresse, fysisk adresse, produkt- eller serviceområde, kontaktinformation samt billeder for at fange forbrugernes interesser. Du kan med fordel starte med de mest kendte directories såsom; De Gule Sider, Eniro, Proff, Krak samt i brancheregistre og lokale handelsstandsforeninger.

Vær præsentabel – Modtag dine besøgende med en gennemført profil

Hvadend du kører dine forretninger over din hjemmeside, Facebook, Instagram eller noget helt 3. så er det UHYRE VIGTIGT, at de bliver modtaget proffessionelt. Sidestil det med et besøg i en fysisk butik. De skal ikke være i tvivl om, hvem de besøger når de lander på dine profiler eller din hjemmeside.

Følg derfor den røde tråd, lad farver, elementer, billeder og udtryk gå igen, på denne måde identificerer dine kunder sig lynhurtigt med dit udtryk, og dit varemærke, men det skaber også en ubevidst genkendelighed. I det lange løb skaber det ofte mersalg og tilbagevendende kunder.

Derfor er det også uhyre vigtigt at have et opdateret design, stærke tekster og en god struktur, da disse fejl ofte vil sikre, at dine kunder vil forlade din hjemmeside indenfor få sekunder uden at give sig tid til, at undersøge om du overhovedet tilbyder det de søger. Dette kan selvfølgelig ses på din bounce rate. Derfor kan det betale sig, at investere i en veldesignet hjemmeside der afspejler dit brand og dit forretningskoncept.

Del gode anbefalinger fra dine kunder

Enhver virksomhed elsker selvfølgelig positiv feedback fra deres tilfredse kunder.  Her kan man evt. benytte sig af et Trustpilot badge på sin hjemmeside, der linker til din Trustpilot side. Husk også at opfordre dine kunder til at skrive lidt om deres oplevelser med din virksomhed ved at inkludere et link og en opfordring til at anmelde din virksomhed i din rutinemæssige kommunikation til kunderne, i forbindelse med løsninger af eventuelle sager, ordrebekræftelser osv. 90% af online forbrugere bliver påvirket af en positiv anmeldelse på nettet.

Svar på alle henvendelser indenfor en time

Bruger du din tid og energi på, at få forbrugerne til at finde din hjemmeside og kontakte dig, er det også yderst vigtigt at du står til rådighed. Selvfølgelig kan du ikke sidde klar alle døgnets 24 timer, men ihvertfald indenfor dine åbningstider er det yderst vigtigt, at du responderer når kunderne kontakter dig. De fleste forbrugere gør forretning med den virksomhed der vender tilbage til dem først, så sørg for at være klar når dine kunder opsøger dig.

Så, en kort opsummering….

Føler du dig bedre rustet til, at varetage din online markedsføring nu?

Nedenstående Tjek-liste burde kunne indikere hvor langt du er, og give et udemærket billede af, hvordan du rækker ud til dine kunder.

  • Opret profiler på sociale medier

  • Google My business

  • Bliv regstreret i relevante virksomhedsregistre

  • Opdater hjemmeside og kontaktinformationer

Har du krydset listen af?

Så er du ved at være klar til, at starte dit online eventyr. Kontakt os idag, og lad os hjælpe dig med, at bygge en luksusvilla på dit fundament.

Published On: juni 24th, 2020 / Categories: Digital Marketing, Inbound Marketing, Marketing Strategy /

Meld dig på listen, og få de seneste nyheder

Vi sætter en ære i lærerigt og brugbart indhold. Skriv dig på listen hvis du søger inspiration, eller gode tilbud.